|
I forbindelse med større flytninger, interne rokeringer eller ved flytning til nyt domicil, kan det være et stort projekt at stå for planlægning, budget og koordinering, både internt og eksternt. ADAM tilbyder projektstyring og projektledelse i hele forløbet, fra aftalen indgås til den sidste flyttekasse er pakket ud. ADAMs projektledere har stor erfaring og kompetence indenfor projektstyring. Projektlederne er uddannet i TEAM Allieds projektværktøjer samt AutoCAD til udarbejdelse af tidsplaner og budgetter. ADAM bidrager også med assistance ved udarbejdelse af projekter eller udbud. Projektleder Projektlederen er ansvarlig for strukturering og planlægning af flytteopgaven både internt og eksternt. Projektlederen sikrer at planen overholdes efter given aftale. Vi tilbyder at vejlede om indretning af kontoret i henhold til arbejdsmiljø og ergonomiforhold. Projektlederen sikrer i flytteprocessen løbende at indkalde til informationsmøder med relevante personer i virksomheden. Inventarregistrering Som udgangspunkt for møbleringen af det nye domicil, gennemføres en elektronisk registrering af det eksisterende inventar. Alt inventar registreres med angivelse af inventartype, farve, størrelse og placering. Der anvendes også billeddokumentation. Resultatet af registreringen findes herefter i et inventarkatalog, der er grundlaget for prioritering af inventar ved indretning af de nye kontorer. Evaluering Alle flytninger afsluttes med en evaluering af hele flytteprocessen og der afholdes et afsluttende møde, hvor projektleder og eventuelt flytteformanden deltager. 
|